Det nye kapløb: Derfor vil Trump pludselig have del i Ukraines skjulte skatte

I nu tre år har krigen i Ukraine været en intens og blodig kamp om territorium. For det hele handler jo om, hvor meget land russerne og ukrainerne hver især sidder på, når freden engang kommer. Men nu handler det åbenbart pludselig også om noget helt andet. Nemlig om sjældne jordarter, som ukrainerne skal give – ikke russerne, men amerikanerne – for at få fred. Donald Trump kræver nemlig 'tilbagebetaling' for USA's tidligere militære bistand.  Politikens Jacob Svendsen har i mange år dækket forsvars- og sikkerhedspolitik og skrevet om sjældne jordarter i Grønland. Men hvad har sjældne jordarter at gøre med fred i Ukraine og hvorfor dukker de for tiden op i en række konflikter i verden? Det spørger vi ham om i dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Med Politikens daglige podcast ’Du lytter til Politiken’ i ørerne får du på 20 minutter én særligt udvalgt, aktuel historie leveret som levende lydfortælling. Politiken-journalisterne Gudrun Marie Schmidt og Nils Thorsen er værter.