Fik du hørt: Smartphone på børneværelset – og mistrivslen

Vi er nok mange, der har haft en urovækkende fornemmelse af, hvad vi i den vestlige verden egentlig gav vores børn, da vi fra begyndelsen af tierne stak dem deres egen smartphone.På den ene side gav vi dem et børneliv, hvor de var underbeskyttede, når de var ude på internettet. Og på den anden side var de overbeskyttede i den virkelige verden.Politikens Susan Knorrenborg har interviewet Zach Raucsh, som er en af de amerikanske forskere, der står bag et nyt tankevækkende studie. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller Susan Knorrenborg om studiet, der peger på, hvad den omfattende mistrivsel blandt børn og unge i høj grad skyldes. Nemlig skadevirkningerne af børneopdragelse uden fri leg og smartphonens sejrsgang på børneværelserne. 

Om Podcasten

Med Politikens daglige podcast ’Du lytter til Politiken’ i ørerne får du på 20 minutter én særligt udvalgt, aktuel historie leveret som levende lydfortælling. Politiken-journalisterne Gudrun Marie Schmidt og Nils Thorsen er værter.