Misbrug i USA: Engang spillede Bobby elitebasket. Nu er han hjemløs og på fentanyl

Sidste år døde mere end 100.000 mennesker af en overdosis i USA. Landet er ramt af en misbrugsepidemi. Det skyldes især udbredelsen af stoffet fentanyl, som er et af de mest afhængighedsskabende stoffer og samtidig et af de billigste. Blandet med dyremedicin kalder man det tranq. Et stof, der giver åbne kødsår og betændelser under huden. Det er den historie, der sendte Politikens USA-korrespondent Jacob Fuglsang og fotograf Jacob Ehrbahn til kvarteret Kensington i Philadelphia, som er et af USA’s største stofmarkeder. I dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken' fortæller de om det syn, der mødte dem. Om de hjemløse fentanylbrugere, der har haft hver deres vej til gaden. Og som alle sammen hænger fast.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Med Politikens daglige podcast ’Du lytter til Politiken’ i ørerne får du på 20 minutter én særligt udvalgt, aktuel historie leveret som levende lydfortælling. Politiken-journalisterne Gudrun Marie Schmidt og Nils Thorsen er værter.