»Som ung kvinde længes man efter at give sin omsorg, seksuelt og følelsesmæssigt« - Hør vores debatpodcast 'Den levende'.

’Du lytter til Politiken’ holder ferie, men her kan du få lov at høre vores idépodcast med Lotte Folke og Eva Eistrup. Den hedder ’Den levende’ og i det her afsnit taler de med Eini Carina Grønvold, der er manuskriptforfatter, medstifter af dansk sexpositiv feminisme, og for nylig skrev debatindlægget Unge kvinder, der er kærester med gamle mænd, skal passe på og Ulrikka Gernes, der er aktuel med bogen ’En pige forlod værelset’, hvor den 14-årige Tanja, møder den 24 år ældre E, der sender hende lange kærlighedsbreve, hvorefter de indleder en relation. En relation, der har en høj pris for Tanja. Og det er blandt andet den pris, som vi taler om i ugens podcast. Den pris som unge piger og kvinder betaler for de relationer, de har med mænd, der er langt ældre end dem selv. For den unge kvinde, med den ældre mand, er en slags figur, der går langt tilbage i kulturhistorien og i vores samfund: »De her forhold har udspillet sig, så længe der er blevet dokumenteret, hvad der foregår mellem mennesker, så længe der har været tilknytningsforstyrrelser, så har de her forhold udspillet sig« siger Eini Carina Grønvold. Hun mener også, at det er overset i hvor høj grad det også er den unge kvindes sårbarhed og omsorg, som er det, den ældre mand gerne vil have del i: »Som ung kvinde længes man efter at give sin omsorg, seksuelt og følelsesmæssigt«.Vil du høre mere ’Den levende’? Download Politikens podcast app og login med dit medie-login. Så kan du høre alle afsnit. Shownotes:Læs Eini Carina Grønvolds indlæg ’Unge kvinder, der er kærester med gamle mænd skal passe på’.Læs Astrid Lund Johansens modsvar til Eini Carina debatindlæg: Folk siger, at jeg en dag vil vågne op til virkeligheden, når de hører vores aldersforskelDr. Jessica Taylor om ’Battered woman syndrom’. Se video her: https://twitter.com/DrJessTaylor/status/1520422838112559105Bøger:Ulrika S. Gernes: ’En pige forlod værelset’, 2024.Cecilie Lind: ’Pigedyr’, 2022.Louise Zeuthen: ’Krukke – En biografi om Suzanne Brøgger’, 2014.Vanessa Springora: ’Samtykket’, 2020.Linn Ullmann: ’Pige, 1983’, 2022.

Om Podcasten

Med Politikens daglige podcast ’Du lytter til Politiken’ i ørerne får du på 20 minutter én særligt udvalgt, aktuel historie leveret som levende lydfortælling. Politiken-journalisterne Gudrun Marie Schmidt og Nils Thorsen er værter.