ReCommerce - kan brugt blive en ny bundlinje?

Hver femte dansker har købt brugte eller refurbished varer online det seneste halve år, og andelen vokser især blandt dem, der handler ofte. Second hand er ikke længere noget, der kun foregår i udkanten af nettet. Flere webshops har fået øje på, at brugte varer kan være nøglen til vækst, loyalitet og en grønnere profil.  Men bliver potentialet i ReCommerce egentlig udnyttet? Og hvad kræver det at få succes med at sælge brugt, side om side med nyt?  Det ser vi nærmere på i denne episode med Frederikke Antonie Schmidt fra Roccamore og Thomas Østergaard-Geisler fra Create2Stay.  📊 Download Dansk Erhvervs E-handelsanalyse fra marts med fokus på brugtsalg i netbutikker her: https://www.danskerhverv.dk/branche/digital-handel/e-handelsanalyser-2025-analyser/

Om Podcasten

E-Handel Indefra er podcasten for webshopejere og beslutningstagere, der ikke bare vil følge med, men tage styringen i en branche, hvor alt er i konstant bevægelse. Ny teknologier kommer til, konkurrencen er benhård, og marginerne bliver presset fra flere kanter.  Det, der virkede i går, er ikke nødvendigvis det, der skaber succes i morgen. Derfor skærer vi ind til kernen af de største udfordringer og muligheder i e-handel. Ingen fyld, ingen salgstaler – kun skarpe spørgsmål, rå sandheder og håndgribelig rådgivning fra dem, der kender branchen indefra.  Dansk Erhverv stiller spørgsmålene, medlemmerne og eksperterne deler deres erfaringer, og du får de svar, du ville ønske, du havde fået i går. Lyt med, hvis du vil tage styringen, før markedet tager den for dig.