De store udviklinger efter Keynes

De fleste gennemgange af økonomiens teorihistorie slutter med Keynes’ død. Det gør vores også. Næsten. Vi tager også et temaafsnit om Chicago-økonomerne. Inden vi kommer så langt, vil jeg i dagens afsnit lave et lille eksperiment. Jeg vil komme med et meget kort overslag over nogle af de vigtige teoretiske udviklinger indenfor økonomi fra 1946 og frem til nu. Det er et eksperiment, fordi jeg udelukkende bruger min egen hukommelse med en forudsætning om, at jeg må have huske noget af det væsentligste. Der er sikkert meget, der er glemt, men i hvert fald kommer vi igennem as-if-economics, adfærdsøkonomi, eksperimenter, entreprenørens genfødsel og meget mere. Der er sikkert noget, som jeg har glemt, men så vil det med garanti blive dækket i næste sæson, hvor jeg og min nye medvært Otto Brøns vil tale om alle nobelprismodtagerne i rækkefølge. Glæd dig!Har du nogensinde tænkt over, hvad økonomi er for en videnskab? Hvordan opstod den, og hvem var dens grundlæggere?Eller har du interesseret dig for moderne diskussioner om samfundet, herunder ulighed, ressourceforbrug eller konkurrence? Hvis dette er tilfældet, er økonomiens teorihistorie vigtig og nyttig for dig. Den type af diskussioner er nemlig mindst lige så gammel som den økonomiske videnskab selv, og du vil i dens rødder også finde rødderne til de moderne argumenter.Til dagens afsnit har jeg læst: Artinger, F., Petersen, M., Gigerenzer, G., & Weibler, J. (2015). Heuristics as Adaptive Decision Strategies in Management. Journal of Organizational Behavior, s. 33-52.Becker, G. S. (1993). The Economic Way of Looking at Behavior. Journal of Political Economy, s. 385-409.Boettke, P. (2017). Don't Be a "Jibbering Idiot": Economic Principles and the Properly Trained Economist. The Journal of Private Enterprise, s. 9-15.Bruni, L., & Sugden, R. (2007). The Road Not Taken: How Psychology Was Removed From Economics, and How It Might Be Brought Back. The Economic Journal, s. 146-173.Camerer, C. (1999). Behavioral Economics: Reunifying Psychology and Economics. Proceedings of the National Academy of Sciences of the USA, s. 10575-10577.Coase, R. (1937). The Nature of the Firm. Economica, s. 386-405.Conlisk, J. (1996). Why Bounded Rationality? Journal of Economic Literature, s. 669-700.De Martino, B., Kumaran, D., Seymour, B., & Dolan, R. J. (2006). Frames, Biases, and Rational Decision-Making in the Human Brain. Science, s. 684-687.Friedman, M. (1953). Essays in Positive Economics. Chicago: University of Chicago Press.Gul, F., & Pesendorfer, W. (2008). The Case for Mindless Economics. The Foundations of Positive and Normative Economics, s. 3-42.Hayek, F. A. (1948). Individualism and Economic Order. Chicago: University of Chicago Press.Kahneman, D., & Tversky, A. (1979). Prospect Theory: An Analysis of Decisions Under Risk. Econometrica, s. 263-291.Kirzner, I. M. (1973). Competition and Entrepreneurship. Chicago: The University of Chicago Press.Shane, S., & Venkataraman, S. (2000). The Promise of Entrepreneurship as a Field of Research. Academy of Management Review, s. 217-226.Smith, V. L. (2003). Constructivist and Ecological Rationality in Economics. The American Economic Review, s. 465-508.Todd, P. M., & Gigerenzer, G. (2007). Environments That Makes Us Smart: Ecological Rationality. Current Directions in Psychological Science, s. 167-171.Williamson, O. (1996). Economics and Organization: A Primer. California Management Review, s. 131-146.I like to dedicate this season to my teachers Ole Bruus and Bruce Caldwell. All mistakes and mispronunciations are mine alone and no fault of theirs.

Om Podcasten

EconRoots er et program om økonomisk teori og økonomisk tænkning. Det er både for dig der kender til økonomi, og for dig som bare er nysgerrig på hvor en af de mest betydningsfulde socialvidenskaber kommer fra og hvad den ønsker at fortælle os. Lyt med fra første sæson hvor vi gennemgår økonomiens teorihistorie og du vil møde betydningsfulde tænkere som Smith, Marx, Schumpeter, Hayek, Keynes og mange flere – En intellektuel nydelsestur der giver dig forståelsen for hvor moderne debatter om ulighed, vækst og tolerance kommer fra.