Nadia Jun om at finde balancen som mor og forretningsdrivende

Sideløbende med at være blevet mor til to har Nadia Jun opbygget skønhedsbrandet Duff Beauty, og hun har fra starten skulle kæmpe for at finde balancen som mor og forretningsdrivende. Da hun som 26-årig føder datteren Zöe, bor Nadias egen mor derhjemme med familien, og Nadia er lynhurtigt tilbage på kontoret. To år senere bliver Nadia uplanlagt gravid og frygter, om deres setup kan klare en 2’er. Men da lille Zane kommer til verden, tager Nadia sig bedre tid til at gentænke balancen i sit liv og holder en ægte barsel, hvor hun kan lande på benene. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål. 

Om Podcasten

I To The Moons efterfødselssamtaler deler kvinder deres fødselsberetning. En fødsel er en af livets største begivenheder, og hver mandag kan du lytte til en kvinde, der ærligt og modigt fortæller om sin graviditet, fødsel og tiden efter. Værter er To The Moons grundlæggere Bea Fagerholt og Liv Winther.