Høvdingevikaren og den lurende steppebrand

Jakob Ellemann-Jensen har nu været sygemeldt i en måned, og snakken om hans stedfortræder går uomtvisteligt i partiet. Og der skal ikke mange uoverlagte ord til for, at diskussionen om Venstres næste formand kan bryde ud i lys lue og blive svær at slukke igen, mener tidligere Venstrerådgiver Jacob Bruun. Christina Egelund er en irriterende modstander for universitetsverdenen, fordi hun selv er akademiker og dermed svær at få en rigtig slåskamp op at køre med, mener Simon Emil Ammitzbøll-Bille. Og så spøger enkeltsagerne i Moderaterne. Og spørgsmålet er, hvor mange gange Lars Løkke Rasmussen skal konfronteres med irriterende spørgsmål på tur som udenrigsminister, før det bliver for meget? Gæster: Simon Emil Ammitzbøll-Bille, Annette Vilhelmsen og Jacob Bruun Vært: Pernille Rudbæk See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Danmark har fået en ny regering, der har sprængt de politiske blokke i småstykker og gjort gamle ærkefjender til regeringskollegaer. En historisk regering over midten, der er blevet kaldt alt fra bastard til et risikabelt politisk eksperiment. Men hvad får man egentlig, når man blander rødt arbejderblod med liberale blå kræfter og tilsætter en dosis lilla teknokrati? Den perfekte cocktail af reformer og handlekraft? Eller en sprængfarlig bombe, der ødelægger partier, troværdighed og drømmen om at holde yderfløjene uden for indflydelse? I ’Eksperimentet på midten’ dissekerer et panel af tidligere ministre, ordførere og rådgivere hver uge SVM-regeringens ageren og fortæller om det regeringsmaskinrum, de engang selv har opereret i.  Vært: Kathrine Ejdum