Hvorfor den gode økonomi er skidt for SVM

Det kører for dansk økonomi. Det var det klare budskab, da økonomiminister Stephanie Lose kom med, da hun fremlagde årets første økonomiske redegørelse. Og det skulle man selvfølgelig tro var positivt, men for en SVM-regering, der har bygget sin berettigelse på krise, er det ikke udelukkende godt med en sund og stærk økonomi. Panelet analyserer og diskuterer, hvorfor det faktisk kan være en hæmsko for regeringen, at det går godt med finanserne. Og så vender panelet også både EP-valget og dets mange betydninger for hjemlig politik samt både Venstres og Socialdemokratiets krise, der bare ser ud til ikke at stoppe. Medvirkende: Jakob Axel Nielsen, Johannes Lebech og Steffen Hjaltelin Vært: Kathrine Ejdum See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Danmark har fået en ny regering, der har sprængt de politiske blokke i småstykker og gjort gamle ærkefjender til regeringskollegaer. En historisk regering over midten, der er blevet kaldt alt fra bastard til et risikabelt politisk eksperiment. Men hvad får man egentlig, når man blander rødt arbejderblod med liberale blå kræfter og tilsætter en dosis lilla teknokrati? Den perfekte cocktail af reformer og handlekraft? Eller en sprængfarlig bombe, der ødelægger partier, troværdighed og drømmen om at holde yderfløjene uden for indflydelse? I ’Eksperimentet på midten’ dissekerer et panel af tidligere ministre, ordførere og rådgivere hver uge SVM-regeringens ageren og fortæller om det regeringsmaskinrum, de engang selv har opereret i.  Vært: Kathrine Ejdum