Klimakritik og en ”latterlig” bustur

Klimaforhandlinger om 2025-aftalen genoptages, men SVM-regeringen bliver på forhånd beskyldt for at være for uambitiøs. Klimaminister Lars Aagaard (M) vil have, at 80 procent af danskerne skal kunne se sig selv i klimapolitikken, og statsminister Mette Frederiksen (S) understreger behovet for balance. Panelet diskuterer, hvordan SVM-regeringen tackler klimakravene. Og så skal SVM-regeringen genstartes med et budskab om værdifællesskab og en ny valuta i dansk politik samt en bustur rundt i landet, men det mener Annette Vilhelmsen er latterligt. Gæster Jens Rohde, Annette Vilhelmsen og Anders Frandsen. Vært: Kathrine Ejdum See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Danmark har fået en ny regering, der har sprængt de politiske blokke i småstykker og gjort gamle ærkefjender til regeringskollegaer. En historisk regering over midten, der er blevet kaldt alt fra bastard til et risikabelt politisk eksperiment. Men hvad får man egentlig, når man blander rødt arbejderblod med liberale blå kræfter og tilsætter en dosis lilla teknokrati? Den perfekte cocktail af reformer og handlekraft? Eller en sprængfarlig bombe, der ødelægger partier, troværdighed og drømmen om at holde yderfløjene uden for indflydelse? I ’Eksperimentet på midten’ dissekerer et panel af tidligere ministre, ordførere og rådgivere hver uge SVM-regeringens ageren og fortæller om det regeringsmaskinrum, de engang selv har opereret i.  Vært: Kathrine Ejdum