Mettes lønløfter og en regering af hakket kød

Mette Frederiksen har peget på fire konkrete faggrupper og sagt: Du skal mere i løn. Og samtidig gjort sig selv til skydeskive for andre grupper offentligt ansatte, der er utilfredse med ikke at være nævnt og en opposition, der mener, at hun piller ved den danske model. Men dagens panel mener, at timingen i udmeldingen er helt bevidst, og at statsministeren slipper godt fra den. Og så skal vi en tur ned i køledisken og se, om der kommer til at ligge en afgift – eller om striden om CO2-afgift på landbruget kommer til at gøre nas på regeringssamarbejdet. Medvirkende: Anders Frandsen og Martin Geertsen Tilrettelægger: Nicolai Dupont Vært: Kathrine Ejdum See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Danmark har fået en ny regering, der har sprængt de politiske blokke i småstykker og gjort gamle ærkefjender til regeringskollegaer. En historisk regering over midten, der er blevet kaldt alt fra bastard til et risikabelt politisk eksperiment. Men hvad får man egentlig, når man blander rødt arbejderblod med liberale blå kræfter og tilsætter en dosis lilla teknokrati? Den perfekte cocktail af reformer og handlekraft? Eller en sprængfarlig bombe, der ødelægger partier, troværdighed og drømmen om at holde yderfløjene uden for indflydelse? I ’Eksperimentet på midten’ dissekerer et panel af tidligere ministre, ordførere og rådgivere hver uge SVM-regeringens ageren og fortæller om det regeringsmaskinrum, de engang selv har opereret i.  Vært: Kathrine Ejdum