Mindre show, mere politik, tak

Regeringen skal bruge mere tid på konkret politik frem for at være et band på tour i den grønne bus. Det mener dagens panel af tidligere regeringspolitikere. For der er for meget show og format i snak om makrelmadder og morgensurhed i regeringens charmeoffensiv. Og så fokuserer vi på, hvad en kommission egentlig kan bruges til, og hvad den seneste om sundhedsvæsenet rent faktisk kommer til at betyde for danskerne, og hvornår vi kan se konkret politik komme ud af Robusthedskommissionens 20 anbefalinger. Medvirkende: Jacob Blomgren, Rasmus Helveg Petersen og Jakob Axel Nielsen Vært: Kathrine Ejdum Tilrettelægger: Nicolai Dupont See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Danmark har fået en ny regering, der har sprængt de politiske blokke i småstykker og gjort gamle ærkefjender til regeringskollegaer. En historisk regering over midten, der er blevet kaldt alt fra bastard til et risikabelt politisk eksperiment. Men hvad får man egentlig, når man blander rødt arbejderblod med liberale blå kræfter og tilsætter en dosis lilla teknokrati? Den perfekte cocktail af reformer og handlekraft? Eller en sprængfarlig bombe, der ødelægger partier, troværdighed og drømmen om at holde yderfløjene uden for indflydelse? I ’Eksperimentet på midten’ dissekerer et panel af tidligere ministre, ordførere og rådgivere hver uge SVM-regeringens ageren og fortæller om det regeringsmaskinrum, de engang selv har opereret i.  Vært: Kathrine Ejdum