Paradigmeskifte eller flad fornemmelse?

Bliver den nye ældrereform det paradigmeskifte, som SVM-regeringen ønsker - eller kan den ende i glemmebogen, som så mange andre politiske aftaler? Det diskuterer dagens panel, der også gør os klogere på, hvordan man som minister tager imod kritik fra oppositionspartier, som man har indgået en aftale med. For DF, LA og K er nemlig “skuffede” over uddannelsesministeren, der ikke vil lade dem uddele ekstra penge, der er dukket op i den SU-reform, de indgik for en måned siden. Medvirkende: Uffe Elbæk, Martin Geertsen og Sune Steffen Hansen Vært: August Stenbroen See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Danmark har fået en ny regering, der har sprængt de politiske blokke i småstykker og gjort gamle ærkefjender til regeringskollegaer. En historisk regering over midten, der er blevet kaldt alt fra bastard til et risikabelt politisk eksperiment. Men hvad får man egentlig, når man blander rødt arbejderblod med liberale blå kræfter og tilsætter en dosis lilla teknokrati? Den perfekte cocktail af reformer og handlekraft? Eller en sprængfarlig bombe, der ødelægger partier, troværdighed og drømmen om at holde yderfløjene uden for indflydelse? I ’Eksperimentet på midten’ dissekerer et panel af tidligere ministre, ordførere og rådgivere hver uge SVM-regeringens ageren og fortæller om det regeringsmaskinrum, de engang selv har opereret i.  Vært: Kathrine Ejdum