Regeringen er et nedslidt tog

Socialdemokratiet har fået de laveste meningsmålinger i mange år, regeringen har samlet set ikke ligget lavere, og med endnu en ex-moderat som potentiel løsgænger, er regeringens flertal på retur. Det ser egentlig lidt skidt ud for Eksperimentet på midten, men hvad er forklaringerne på nedturen, og hvad er der på spil for SVM-regeringen? Det analyserer dagens panel, som er Anders Frandsen, Uffe Elbæk og Jens Rohde. Og så kan du også høre, om regeringen er et IC3-tog uden passagerer, som trænger til en tur på remisen, eller om der faktisk er tale om et nedslidt bæltekøretøj. Vært: Kathrine Ejdum See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Danmark har fået en ny regering, der har sprængt de politiske blokke i småstykker og gjort gamle ærkefjender til regeringskollegaer. En historisk regering over midten, der er blevet kaldt alt fra bastard til et risikabelt politisk eksperiment. Men hvad får man egentlig, når man blander rødt arbejderblod med liberale blå kræfter og tilsætter en dosis lilla teknokrati? Den perfekte cocktail af reformer og handlekraft? Eller en sprængfarlig bombe, der ødelægger partier, troværdighed og drømmen om at holde yderfløjene uden for indflydelse? I ’Eksperimentet på midten’ dissekerer et panel af tidligere ministre, ordførere og rådgivere hver uge SVM-regeringens ageren og fortæller om det regeringsmaskinrum, de engang selv har opereret i.  Vært: Kathrine Ejdum