S-nedtur og folkemødesladder

Eksperimentet på midten har været på folkemøde og snuset rygter og stemninger til sig. De handler især om Mette Frederiksen og Socialdemokratiet efter nedturen ved Europaparlamentsvalget og de seneste dårlige meningsmålinger. Panelet diskuterer i dag, hvad der er sket med det store arbejderparti, og hvad der skal til for at vende den nedadgående kurve. Og så taler panelet også om, hvad det betyder for SVM-regeringen, at dets tre partier virkelig ikke har vind i sejlene. Medvirkende: Britt Bager og Anders Frandsen Vært: Kathrine Ejdum See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Danmark har fået en ny regering, der har sprængt de politiske blokke i småstykker og gjort gamle ærkefjender til regeringskollegaer. En historisk regering over midten, der er blevet kaldt alt fra bastard til et risikabelt politisk eksperiment. Men hvad får man egentlig, når man blander rødt arbejderblod med liberale blå kræfter og tilsætter en dosis lilla teknokrati? Den perfekte cocktail af reformer og handlekraft? Eller en sprængfarlig bombe, der ødelægger partier, troværdighed og drømmen om at holde yderfløjene uden for indflydelse? I ’Eksperimentet på midten’ dissekerer et panel af tidligere ministre, ordførere og rådgivere hver uge SVM-regeringens ageren og fortæller om det regeringsmaskinrum, de engang selv har opereret i.  Vært: Kathrine Ejdum