Den falske Kidd-sang

Musik som kunstform er død. Artificial Intelligence (AI) er kommet for at overtage det hele. Eller er den? Efter at Drake, The Weeknd, Kanye West m.fl. er blevet kopieret, tester vi, hvor god - eller tragikomisk dårlig - en sang vi kan lave med Artificiel Intelligens. Vi har inviteret Kidds producer Eloq (Cheff Records, The Minds of 99, MØ m.fl.) i studiet for at hjælpe os med at lave en vaskeægte falsk Kidd-sang ved hjælp af AI. Og har måske lavet vores sjoveste afsnit hidtil. Gæst: August Fenger Eloq. Vært: Pelle Peter Jencel. Klip og lyddesign: Bastian Bak. Lydtekniker: Leo Uhre Jakobsen. Redaktør: Anja Pil Overby.

Om Podcasten

Bag enhver artist, producer eller kæmpehit gemmer sig et utal af fascinerende, overraskende og vigtige fortællinger. Ofte bliver de bag scenetæppet, men i Ekstranummer hiver vi dem frem i lyset! Lyt med, når Pelle Peter Jencel og gæst hver uge fortæller en historie fra den danske eller internationale musikverden.