Nicki Pooyandeh, Gilli og en ananas til at bryde isen

Nicki Pooyandeh - måske kender du ikke hans navn, men du kender garanteret hans musik. De seneste 6 år har han nemlig etableret sig som en af landets absolut vigtigste producere og lagt beats til alt fra Meghan Thee Stallion til Tessa og B.O.C. I det her afsnit af Ekstranummer har Nicki medbragt en kasseret Gilli-demo, som han forvandler til en banger, imens vi sidder i studiet. Og udover en guide til hvordan man producerer et hit, får du også historien om, hvordan det hele startede med en ananas. Gæst: Nicki Pooyandeh. Vært: Pelle Peter Jencel. Lyddesign: Bastian Bak. Redaktør: Morten Narvedsen.

Om Podcasten

Bag enhver artist, producer eller kæmpehit gemmer sig et utal af fascinerende, overraskende og vigtige fortællinger. Ofte bliver de bag scenetæppet, men i Ekstranummer hiver vi dem frem i lyset! Lyt med, når Pelle Peter Jencel og gæst hver uge fortæller en historie fra den danske eller internationale musikverden.