”Hvem skal arve mormors facebookprofil?” 

Har du taget stilling til, hvad der skal ske med dit digitale liv når du er død?Som det er lige nu, så lever vores sociale medie-profiler, vores digitale billedalbums og alle vores messenger-samtaler videre ude i cyberspace, hvis ikke vores nærmeste får det slettet.Vi efterlader os altså et enormt digitalt fodspor når vi dør, og der er endnu ikke rigtig nogen genial løsning på hvordan det skal håndteres. Det fortæller forsker i digital arv, Astrid Waagstein, om i denne episode af Ekstremt Online, hvor universitetspraktikant Josefine Schlie undersøger hvad digital arv dækker over, og hvordan man kan komme igang med at tage stilling til sit eget digitale liv.Derfor er Vibeke Sonntag Larsen fra Landsforeningen Liv&Død også med i studiet, hun fortæller om hvordan man kan åbne for samtalen om digital arv og digitalt eftermæle, når man snakker med sine nærmeste.Og så sætter Josefine sig ned med sin egen mor, Kirsten, for at tale om hvad hun gerne vil have der sker med hendes digitale liv efter hun er død.Gæster:Astrid WaagsteinVibeke Sonntag LarsenKirsten Schlie Vært: Josefine Schlie

Om Podcasten

Ekstremt Online elsker internettet. Fordi det er ukontrolleret, endeløst og vildt. Det er også derfor vi hader det. Eller - vi hader, hvad det gør ved os mennesker. Vi bliver en flok notifikations-junkier, der ikke mærker vores handlingers konsekvenser, når vi er online. Og så tér vi os som forrykte. Og techgiganterne selv? De tjener kassen på vores forråelse. Kan vi nå at rette op? Kan vi få det gode uden det dårlige? Vi prøver!