Stop tyven! Kunstig intelligens stjæler

Hvordan føles det at finde ud af, ens arbejde er blevet tyvstjålet og brugt som tandhjul i en kunstig intelligens? Det er virkelig sjovt at lege med generative kunstige intelligenser. Nærmest uanset hvilket input man giver dem beder generere, finder de på overraskende, morsomme og gode bud. Man kunne for eksempel få de første 1000 titler på kriminalromaner. Eller en krimi i stil med ynglingsforfatteren? Men for at kunne komme med geniale krimi-titler som "En Kold Vind Fra Nord" må de kunstige intelligenser have adgang til komplekse datasæt, der eksempelvis indeholder netop krimier. Og de krimier er der rigtige mennesker, der har forfattet.For eksempel forfatteren Lone Theils. Da hun en dag blev ringet på af Rettighedsalliancen med nyheden om, at hendes bog "Pigerne fra Englandsbåden" var blevet samlet i et datasæt baseret på piratkopierede bøger, blev hun forarget og vred. Det lykkedes Rettighedsalliancen at begrænse adgangen til det ulovlige datasæt. Men hvad gør vi på sigt i en verden, hvor generativ AI bliver mere og mere udbredt for at beskytte rettighederne for kreative? Gæster: Lone Theils - forfatterMaria Fredenslund - direktør og grundlægger i Rettighedsalliancen Redaktion: Josefine Schlie Nanna Schmidt Nordestgaard

Om Podcasten

Ekstremt Online elsker internettet. Fordi det er ukontrolleret, endeløst og vildt. Det er også derfor vi hader det. Eller - vi hader, hvad det gør ved os mennesker. Vi bliver en flok notifikations-junkier, der ikke mærker vores handlingers konsekvenser, når vi er online. Og så tér vi os som forrykte. Og techgiganterne selv? De tjener kassen på vores forråelse. Kan vi nå at rette op? Kan vi få det gode uden det dårlige? Vi prøver!