#3 Elektronista- Hvor går grænsen for censur på facebook? Med Helle Thorning

"Hvornår stopper det eneste menneskes ytringsfrihed og støder ind i et andet menneskes menneskerettigheder og værdighed og selvfølgelig også sikkerhed" spørger den tidligere danske Statsminister Helle Thornings Schmidt. Thorning Schmidt er en af de førende kræfter i det, som er blevet kaldt facebooks nye højeste ret. Det såkaldte Oversight Board får til opgave at bestemme, hvad for noget indhold facebook skal censurere, og hvad for noget indhold, som skal blive liggende på platformen. Det handler om, at facebook skal være en platform med ytringsfrihed, men samtidig ikke skal være en propagandamaskine for fake news og ekstremistisk indhold. Opgaven bliver ikke nem og Oversight boardet er allerede blevet kritiseret for at være facebooks nye røgslør. Et forsøg på at afhænde det etiske ansvar, og på at få det til at se ud som om, de tager deres samfundsansvar seriøst. Christiane Vejlø har talt med Helle Thorning Schmidt om hendes rolle i facebooks nye tilsynsråd, om at ændre prioriteter i en krisetid og om ansvar i en postcorona verden.

Om Podcasten

Elektronista er en prisvindende podcast kendt fra 24syv. Din vært Christiane Vejlø bygger altid bro mellem mennesker og teknologi, og sikrer, at du bliver endnu klogere uden nogensinde at kede dig. Regn med at være i godt selskab, når Christiane inviterer nogle af landets klogeste, sjoveste og mest interessante mennesker ind til samtaler om den digitale verdens trends, muligheder og udfordringer. Elektronista er dit skarpe, digitale kulturprogram with a twist. Fang også Elektronista på Instagram, twitter og facebook - ElektronistaDK OBS! Podcasten Det gode Selskab finder du nu som selvstændig podcast. Hent den med den samme.