#7 Del og Like- Et øje i det høje

I Danmark er der omkring 1,5 millioner overvågningskameraer. Det er ét kamera for hver fjerde person og langt over gennemsnittet, når vi sammenligner os med England. Ansigtsgenkendelse, AI, samkøring af sundhedsdata, GDPR og diverse algoritmer bruges hele tiden til at effektivisere vores samfund, men er udviklingen og den øgede digitalisering udelukkende en god ting? Sæsonens finaleafsnit af Del og Like handler om det offentliges brug af vores personlige data. For hvad sker der, når data fra dit barns trivsels-undersøgelse bruges til noget helt andet, end du troede? Hvis sundhedsvæsenet får mulighed for at holde øje med dit forbrug af slik, eller hvis en virksomhed roder alle dine digitale billeder igennem inden en ansættelsessamtale?I panelet: Journalist og medforfatter til bogen ’Fra velfærdsstat til overvågningsstat’ Michael Jarlner og sociolog og ledelsesmedlem af Kritik Digital Thomas Vlk. Dataetisk rådgiver Pernille Tranberg er denne uges ekspert. Vært er Christiane Vejlø. Programmet er produceret af Ninette Birck og Elektronista Media for ADD-projektet.

Om Podcasten

Elektronista er en prisvindende podcast kendt fra 24syv. Din vært Christiane Vejlø bygger altid bro mellem mennesker og teknologi, og sikrer, at du bliver endnu klogere uden nogensinde at kede dig. Regn med at være i godt selskab, når Christiane inviterer nogle af landets klogeste, sjoveste og mest interessante mennesker ind til samtaler om den digitale verdens trends, muligheder og udfordringer. Elektronista er dit skarpe, digitale kulturprogram with a twist. Fang også Elektronista på Instagram, twitter og facebook - ElektronistaDK OBS! Podcasten Det gode Selskab finder du nu som selvstændig podcast. Hent den med den samme.