Elsker dig for evigt: Kaspar Kaae

11 danske sangskrivere har indvilget i at skrive nye kærlighedssange, mens de bliver fulgt på klos hold gennem hele forløbet, hvor de kæmper med at knække koden til den perfekte musikalske hyldest til kærligheden. 14. februar kulminerer 'Elsker Dig For Evigt' med en kærlighedskoncert i DR Koncerthuset. Kaspar Kaae er i gang med at opbygge en karakter til sin kærlighedssang. Sangen skal handle om en stilet og selvsikker crooner i jakkesæt, på vej i byen for at opsøge kærligheden på ny. Men det viser sig, at være et svært sted at skrive fra, når Kasper selv har hjertekvaler og måske stadig ikke er kommet sig helt over et brud. Tilrettelæggelse: Anna Thaulow, Julie Bang og Mikkel Andersson.

Om Podcasten

Kom med helt tæt på 11 af landets absolut bedste sangskrivere, mens de hver skriver en splinterny kærlighedssang. Følg dem fra den første spæde idé, gennem opture og kriser, til de står med en færdig sang. Og hør dem fortælle om de kærlighedssange, der har fulgt dem i medgang og modgang - fra teenageforelskelse til skilsmisse. Tilrettelæggelse: Anna Thaulow, Julie Bang og Mikkel Andersson.