112. Henrik Enevoldsen elsker The Beatles - og Liverpool!

Kursen er sat mod det nordvestlige England - nærmere betegnet Liverpool - hvor episodens gæst Henrik Enevoldsen fortæller om sit tætte forhold til Beatles-byen. Henrik har siden 2007 besøgt Liverpool utallige gange. Der har han bl.a. mødt en række af de personer der levede i Beatles-omgangskredsen. Mike McCartney, Pete Best og Klaus Voormann for at nævne nogle få. Han fortæller om alle de mange skønne mennesker der er med til at farve Liverpool med kærlighed, og sætter ord på bare at “måtte tilbage til Liverpool”.  Derudover giver han et bud på en lille “Elsker The Beatles” Liverpool-guide der kan være en fin følgesvend , hvis du også skal på rejse til byen der rummer så meget vidunderlig Beatles-historie. Henrik er også inkarneret samler, og har gennem sine 60 år som Beatles fan opbygget en imponerende kollektion, der bl.a. rummer ægte autografer fra de fire og spændende breve, billeder og videoer med og omkring The Fab Four

Om Podcasten

Kærlig podcast om The Beatles . Rundt i, og omkring The Beatles fanbasen i Danmark. Samtaler, musik og masser af kærlighed til The Beatles