Cecilia Demant // Karrieredrømme, kropsskam og når uddannelsen påvirker ens mentale helbred

Matas' chefredaktør og youtuber Cecilia Demant deler i dette afsnit både sine succeser, fremtidsdrømme samt indre kampe med angst og tvivl undervejs mod drømmekarrieren.Fuld af selvtillid og med masser humor fortæller Cecilia desuden om, hvordan hun landede jobbet hos Matas og løbende interviewer kendte som Ole Henriksen og Chris Hemsworth.Hun er målrettet og ambitiøs, og vi får et unikt indblik i en travl hverdag, når en vaskeægte boss-kvinde arbejder sig hen imod sine største mål og drømme. Vi taler også om hendes tid som ingeniørstuderende, og hvordan hun kom igennem trods indre konflikter, som ledte til stress, angst og gjorde, at hun tog på. Vi håber, at dette afsnit kan tjene som en påmindelse om, at vi ikke alene, hverken om stress, kropsskam og usikkerheder. Desuden håber vi, at Cecilias skønne og målrettede energi kan smitte af på dig, som det har smittet af på os, for som hun selv siger i afsnittet: Vi piger og kvinder skal støtte og heppe på hinanden! Hvis ikke Cecilia Demant er et klasseeksempel på en ægte boss-kvinde, så ved vi ikke, hvem der er! Lyt med og tag os i din story, giv os gerne en anmeldelse, og/eller følg med på Instagram - vi lover at kreditere med masser kærlighed og endnu flere podcast-afsnit

Om Podcasten

I Embrace Podcast nørder vi personlig udvikling og hjælper dig til at udforske dine egne styrker, potentialer og drømme. Vi er Malene Riis, curve model, og Vickie Westen, journalist, og gennem selvudviklings-værktøjer og vores personlige erfaringer hjælper vi dig til at opbygge dit selvværd, selvtillid og få mere selvkærlighed ind i din hverdag. Vores ønske er, at du med fornyet power og mod på livet tør at være dig i alle aspekter af livet og tør udleve dine vildeste mål og drømme.Vi gøres vores bedste for, at du får en spændende, sjov og hyggelig stund med os i ørerne! Og hvis du bare ikke kan få nok, så følg os på Instagram @embrace.podcast, hvor vi inviterer dig "behind the scenes" og giver bonus tips og tricks til personlig udvikling og positivt mindset.