S2 Afsnit 6: Voldtægtsforbryderen

Er det tilfældigt, at liget af 30-årige Vivi Kristiansen og liget af 17-årige Emilie Meng blev fundet med kun 13 kilometers afstand? Er det tilfældigt, at gerningsmanden i begge uopklarede drabssager brugte et afsidesliggende naturområde til at skjule ligene og dermed også sin udåd? I sjette afsnit bliver det afsløret, at den samme mand – en dømt voldtægtsforbryder – har været mistænkt for begge mord. I afsnittet medvirker Vivi Kristiansens mor, og hun ser flere ligheder mellem drabet på hendes datter i 2008 og drabet på Emilie Meng otte år senere. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

B.T. afdækker med podcasten ’Emilie Meng Mysteriet’ alle aspekter af en af nyere tids mest omtalte drabssager. I sæson 1 bliver sagen rullet op, pårørende bliver interviewet om deres svære tab, og nye vidner står frem med essentiel viden, der måske kan rykke sagen nærmere en mulig opklaring. I sæson 2 er der fokus på nogle af de mistænkte i sagen. Personer, som Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi med stor interesse har kigget på som mulige gerningsmænd til drabet på 17-årige Emilie Meng. Udkommer søndag og onsdag.