S2 Afsnit 7: Mordet på Island

Blot tre uger efter fundet af Emilie Mengs lig forsvandt en ung islandsk pige efter en bytur i Islands hovedstad, Reykjavík. Hun var gået alene hjem, men blev herefter aldrig set i live. Pigen hed Birna Brjánsdóttir og lignede med sit lange nøddebrune hår, blå øjne og smittende smil til forveksling Emilie Meng. Sagen fra Island fik omgående de danske efterforskere på Emilie Meng-sagen til at rette henvendelse til deres islandske kolleger. Det viste sig nemlig, at manden – som de havde anholdt og mistænkte for Birna Brjánsdóttirs drab – jævnligt var i Danmark. Kunne der være tale om den samme gerningsmand? See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

B.T. afdækker med podcasten ’Emilie Meng Mysteriet’ alle aspekter af en af nyere tids mest omtalte drabssager. I sæson 1 bliver sagen rullet op, pårørende bliver interviewet om deres svære tab, og nye vidner står frem med essentiel viden, der måske kan rykke sagen nærmere en mulig opklaring. I sæson 2 er der fokus på nogle af de mistænkte i sagen. Personer, som Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi med stor interesse har kigget på som mulige gerningsmænd til drabet på 17-årige Emilie Meng. Udkommer søndag og onsdag.