117: Kamil og Casablanca

Det var egentlig noget helt andet, En Halvleg med Redaktionen skulle have handlet om i denne uge, men nogle gange bliver man overhalet af virkeligheden. Det skete i den grad for Brøndbys fans i denne uge, da den tidligere yndling Kamil Wilczek skiftede til ærkerivalen FC København. Vi taler om sommerens mest opsigtsvækkende transfer; om klubfølelse og mangel på samme, om klubkommunikation og om de sportslige perspektiver i FC Københavns nye angreb. Det leder over i en interessant snak om transferstrategier, for gennem godt en måned har vi i Tipsbladet bragt en serie om, hvordan de danske klubber agerer på markedet – og gør de, hvad de siger? Hvor passer købet af Kamil Wilczek i FCK's transferstrategi? Hvilke klubber overrasker med en klar filosofi? Hvor er der plads til forbedring? Og hvem taler om én ting og gør noget andet? Værter: Sebastian Stanbury og Troels Bager Thøgersen. Husk at købe Tipsbladet hver fredag. Du får Tipsbladet som en del af Ekstra Bladet.

Om Podcasten

Podcast by En halvleg med redaktionen