#6 - Blodprop i hjernen: Jeg føler mig ret privilegeret faktisk!

I denne episode har jeg besøg af Finn Højbjerg, der som 60 årig fik en blodprop i hjernen. Finn fortæller om, hvordan blodproppen slog ham ud af kurs både arbejdsmæssigt og fysisk, om viljen og vejen til igen at blive et aktivt menneske, og om hvordan blodproppen ændrede hans liv fra en arbejdsuge på 70 timer til et arbejdsliv med 10-15 timers arbejde om ugen og masser af tid til sig selv og sin familie.Tips fra samtalen:Red Hjernen: www.redhjernen.dkInstagram: @enkaepihamsterhjulet: https://www.instagram.com/enkaepihamsterhjuletFacebook: @enkaepihamsterhjulet: https://www.facebook.com/enkaepihamsterhjulet Musik: Johan Kolstrup, Motorcykelkapløb, 2020: https://www.youtube.com/watch?v=Jqg7WKCZ7IsVært: Katrine Capion Kolstrup

Om Podcasten

Hvordan rejser vi os igen, når livet pludselig er vendt på hovedet? Og skal vi virkelig slås helt ud før vi tør hoppe ud af hamsterhjulet? I denne podcast møder jeg helt almindelige danskere, som alle har holdt en ufrivillig pause fra livet, som de kendte det, fordi sygdom eller ulykke satte en kæp i det velkendte hamsterhjul. Jeg taler med dem om op og nedture - om hvordan livet pludselig fra den ene dag til den anden kan forandres. Midlertidigt eller for bestandigt. Vi reflekterer sammen over, hvordan vi er kommet igennem krisen og er blevet mere bevidste om hverdagens indhold og livet generelt. Vi taler om gode råd til dem, der er ramt, og til deres pårørende, og om hvordan de kan skabe en ny - og måske forbedret - hverdag i en forandret tilværelse. Mit håb er, at andre kan bruge podcasten til at finde modet, inspirationen og styrken til at komme gennem deres krise og finde livsglæden og dem selv igen på den anden side. Men jeg håber også, at dem, der bare føler, at de sidder uhjælpeligt fast i hamsterhjulet, kan bruge den som inspiration til selv at sætte kæppen ind, hoppe ud og lande et bedre og lykkeligere sted!Jeg er din vært og hedder Katrine Capion Kolstrup. Jeg er hverken psykolog, coach eller har andre fine titler, men jeg har selv oplevet at få stukket en kæp i mit hamsterhjul i 2019 i form af en alvorlig hjernerystelse som stadig hænger ved, og den erfaring bruger jeg som udgangspunkt for samtalerne.Følg podcasten på Instagram og Facebook på @enkaepihamsterhjuletMusik: Johan Kolstrup, Motorcykelkapløb, 2020: https://www.youtube.com/watch?v=Jqg7WKCZ7Is