Intro til En Radikal Fortælling

Jeg tror på, at det er vigtigt at kende sin historie og blive mindet om, hvem man står på skuldrene af. For selvom kampene ændrer sig, er det de grundlæggende værdier, der skaber et parti. Og et parti er og skal være mere end enkelt-personer.Igennem en længere periode har jeg således sat en række vidende radikale stævne til samtaler om, hvad der har været med til at forme mit parti. Om vores ideologiske fundament og værdigrundlag. Om hvad vi kan lære af vores politiske forgængere. Og om principfastheden over for pragmatismenDet er der kommet en podcast ud af: En radikal Fortælling.

Om Podcasten

Radikale Venstre har været med til at forme mig og min identitet lige siden, jeg læste principprogrammet første gang. Fra at begynde som aktiv i ungdomspartiet, til at være opstillet for moderpartiet og nu som repræsentant for Radikale Venstre i Folketinget. Som så mange andre i partiet har jeg derfor også læst mange bøger om socialliberalismen og Radikale Venstres historie, men jeg har manglet én ting: Samtalen. Jeg har derfor inviteret 7 fremtrædende personer i partiet til en samtale om partiets historie og de værdier, der har kendetegnet os siden stiftelsen i 1905.