Funktionelle lidelser til debat - med sundhedspsykolog Peter la Cour

Folk med længerevarende symptomer efter hjernerystelse bør ikke kunne få diagnosen funktionel lidelse. Det mener sundhedspsykolog Peter la Cour, der er stærkt kritisk overfor betegnelsen. I afsnittet taler vi om, hvorfor han mener, at diagnosen spænder ben for både behandling og forskning, om de syv myter, som ifølge ham rammer patienter med uforklarede symptomer - og hvorfor han tror, at andre fagfolk ikke ønsker at tage debatten med ham.

Om Podcasten

Hvad sker der, når hjernen bliver rystet, og verden bliver vendt på hovedet? I podcastserien "En Rystet Verden" interviewer journalist og sociolog Anne Sofie Hoffmann Schrøder en række forskellige folk med rystede hjerner og fagfolk for at skabe en større og nysgerrig samtale om fænomenet hjernerystelse og længerevarende symptomer.Serien ønsker at ruste lytterne til at navigere i den komplekse tilstand og i debatten om, hvordan vi som ramte, fagfolk og pårørende forholder os til den hyppigste hjerneskade, som hvert år ryster tusindvis af danskeres liv. Podcastserien er tilrettelagt og produceret af Anne Sofie Hoffmann Schrøder i samarbejde med Dansk Center for Hjernerystelse.-------------------------------------------------------------------------------------Dette materiale er støttet økonomisk af Offerfonden. Materialets udførsel, indhold og resultater er alene forfatternes ansvar. De vurderinger og synspunkter, der fremgår af materialet, er forfatterens egne og deles ikke nødvendigvis af Rådet for Offerfonden.