Familielivet med små børn

Hvad stiller man op som forælder, når ens små børn er ved at drive en til vanvid? I dette afsnit taler vi med forældreparret Tenna og Jens, der i 2019 var så udmattede og frustrerede over dynamikken i deres lille familie på fire, at de måtte søge professionel hjælp. Parret fortæller, hvordan et forløb med familieterapi hos psykoterapeut MPF Mette Hummel blev et vendepunkt, der bragte glæden tilbage i deres daglige samspil med børnene. Vi har også besøg af Mette Hummel, der fortæller, hvordan og hvorfor familieterapi virker. Hun giver sine bedste råd til, hvad man som forælder kan gøre, hvis der er konflikter eller dårlig stemning i familien.Gæster: Tenna og Jens MathiasenEkspert: Mette Hummel, psykoterapeut MPF (medlem af Dansk Psykoterapeutforening)Vært: Nana ToftEn podcast af Dansk PsykoterapeutforeningProduktion og redaktion: Mighty Monday

Om Podcasten

Hvordan kan psykoterapi hjælpe med at tackle livets største udfordringer?Det spørgsmål besvarer Dansk Psykoterapeutforenings nye podcastserie “En samtale til forskel”, hvor modige danskere deler deres personlige historier om at finde vej gennem psykiske problemer med hjælp fra psykoterapi. Alt sammen med det formål at bryde tabuer, inspirere dig og vise, at der er hjælp at hente, hvis du har det svært. Hvert afsnit sætter fokus på, hvordan psykoterapi kan hjælpe os med at navigere gennem livets udfordringer og finde styrken til at komme videre.