Kan heste forudse fremtiden Med lektor og Senior Vice President Janne Winther Christensen

I det nyeste afsnit af "En snak om hestetræning" har jeg endnu virkelig spændene gæst med: Janne Winther Christensen, lektor fra Aarhus Universitet og Senior Vice President ved International Society of Equestrian Science. Vi dykker ned i en artikel fra The Guardian med titlen "Horses can plan ahead and think strategically, scientists find." Mange bruger denne forskning til at retfærdiggøre måden, vi træner og omgås heste på – men er det nu så enkelt, og tolker artiklen forsøget korrekt? 🔍 Vi diskuterer: Hvordan lærer heste egentlig? Hvad betyder negativ og positiv forstærkning, samt straf, for heste? Hvor effektive er disse metoder, og hvad er de etiske implikationer? Forsøget bag artiklen – er der fejlslutninger, som vi bør være opmærksomme på? Dette afsnit giver en dybere forståelse af hestetræning og videnskaben bag. Hvis du elsker heste og er nysgerrig på, hvordan de tænker, så må du ikke gå glip af denne snak!

Om Podcasten

Samtale podcasten "En snak om hestetræning" er startet af BBH Træner Sarah Gerding. Sarah lever til dagligt af at undervise, have heste i træning og at afholde kurser. Motivationen bag, er de super interessante, sjove pinlige og nogen gange helt ubrugelige samtaler hun på daglige basis har med sine kunder, fagpersoner, elever og familie om det at træne heste, og alt det uden om. Ofte bliver umiddelbart ligegyldige samtaler om et lille sår, en øvelse der er lidt svær, en hest der ikke er helt tilpas, en hest der er den bedste i verden, og meget mere, til nogle virkelig spændene, og måske lige frem inspirerende samtaler, som man ønskede man havde fanget på bånd. Det har vi nu, og derfor kan du sidde med ved bordet når Sarah snakker med hestemennesker fra ind og udland om alt fra hove, til sadler, det at få familen til at hænge sammen med at have hest, og bare, helt almindelig daglig træning.