Tarek, Rana og Lucas: Studerende mod Besættelsen

I 24. episode af "En snak om Palæstina" har vi været på Campus og besøge en gruppe engagerede studerende, der har valgt at tage handling for at sætte fokus på det pågående folkedrab i Gaza. Omar snakker med Tarek, Rana og Lucas, tre af de studerende, der er en del af initiativet "Studerende mod Besættelsen". Lyt med, når de deler deres tanker, inspiration og mål med deres camp på Københavns Universitet.

Om Podcasten

En snak om Palæstina er et program, som har til formål at oplyse danskere om den palæstinensiske sag. Vi føler stærkt for, at Danmark mangler et sådant program, på grund af mediernes ofte ensidige og mangelfulde dækning af situationen. Vores ambition er derfor at programmet skal fungere som en platform, der får folk i tale, som har en unik personlig, professionel og intellektuel vinkel at byde ind med i forhold til den palæstinensiske sag. Samtalerne vil bidrage til forståelsen af både de nutidige og historiske perspektiver af Palæstina-problematikken. Det er et overvejende dansktalende program, men i de tilfælde, hvor vi taler med udenlandske gæster og eksperter, vil det pågældende program foregå på engelsk. Programmet, der er det første af sin art herhjemme, ser det som sit hovedformål at samle folk, der alle har en aktie i den palæstinensiske sag, uafhængigt af religiøse, etniske og politiske baggrunde, men som alle på hver deres enestående måde ønsker at bidrage til øgede forståelse og ikke mindst frihed og fred for det palæstinensiske folk.