Astrid Haug: Det sociale medie uden algoritmer

Et nyt socialt medie er landet i Danmark: WeAre8. Platformen lover ingen algoritmer, ingen datahøst og kun otte minutters skærmtid om dagen og kalder sig selv det ansvarlige alternativ til Facebook, TikTok og Instagram. Men kan vi virkelig få et socialt medie, der ikke lever af vores opmærksomhed? Og har vi overhovedet brug for endnu en platform?I denne episode taler Daniel Cesar med Astrid Haug, rådgiver, forfatter og medlem af WeAre8’s advisory board i Danmark. Hun giver et unikt indblik i, hvad der gør WeAre8 anderledes end de sociale medier, vi kender i dag, og om det virkelig er muligt at skabe en bæredygtig forretning, hvor 60 procent af annonceindtægterne går direkte tilbage til brugerne og fællesskabet. Vært og tilrettelægger: Daniel Cesar.

Om Podcasten

Hvis du har hørt radio i løbet af de seneste år, så har du med stor sandsynlighed hørt hans stemme. Radiovært Daniel Cesar har i løbet af de seneste år interviewet flere mennesker end de fleste; skuespillere, musikere, forskere, forfattere etc. Med en ph.d. i nysgerrighed og en lyst til at blive klogere på verden inviterer han i denne podcast aktuelle meningsdannere, kulturpersonligheder og forskere ind i sit studie til en samtale. Podcasten udkommer flere gange om ugen med nye spændende gæster, men kan også høres kl. 21 på NOVA.