Cecilia Bart-Williams: The Gen Z Stare

Du har måske oplevet det. Du spørger en ung kassemedarbejder om, hvor smørret står – og får… ingenting. Bare et tomt blik. Som om lyset er tændt, men ingen er hjemme.I dag taler vi om det fænomen, der er gået viralt som Gen Z-staren – et blik, der splitter generationer. På TikTok breder det sig under #genzstare, mens både The New York Times, Forbes, TV 2 og Politiken prøver at forstå, hvad det egentlig betyder.Er det et moderne ungdomsoprør forklædt som ligegyldighed? Eller bare dårlig opførsel?Daniel Cesar tager snakken med 21-årige Cecilia Bart-Williams fra The Voice, der selv tilhører Gen Z. Hvad tænker hun – og generationen – om at blive set som udtryksløse og uinteresserede? Og hvad siger det her blik egentlig om tiden, vi lever i? Vært og tilrettelægger: Daniel Cesar.

Om Podcasten

Hvis du har hørt radio i løbet af de seneste år, så har du med stor sandsynlighed hørt hans stemme. Radiovært Daniel Cesar har i løbet af de seneste år interviewet flere mennesker end de fleste; skuespillere, musikere, forskere, forfattere etc.Med en ph.d i nysgerrighed og en lyst til at blive klogere på verden, så inviterer han i denne podcast meningsdannere, kulturpersonligheder og forskere ind i sit studie til en samtale. En til en dykker Daniel Cesar og dagens gæst ned i et aktuelt emne. Den daglige podcast udkommer hver dag kl. 05.