Daniel Greneaa Hansen: Manden bag Mr. DeepFakes

Kendte kvinder som Angela Merkel, Greta Thunberg, Dronning Mary, Nina Agdal og Josephine Skriver er blandt de mange, der uden samtykke har fået deres ansigter manipuleret ind i falske pornografiske videoer. Deepfake-porno er en voksende digital trussel. Men søndag den 4. maj skete der noget uventet: Verdens største platform for deepfake-porno, MrDeepFakes, lukkede pludselig ned. På hjemmesiden mødte brugerne blot denne besked:"En kritisk tjenesteudbyder har permanent afbrudt sin service. Datatab har gjort det umuligt at fortsætte driften. Vi vil ikke genåbne."Hvad betyder det for den digitale kamp mod deepfake-porno? Og hvem står egentlig bag denne skyggeverden? dette afsnit taler vi med journalist Daniel Grøneaa Hansen fra faktatjekmediet TjekDet, som har undersøgt fænomenet indgående. I samarbejde med Politiken, det anerkendte undersøgende medie Bellingcat og Canadian Broadcasting Corporation, var TjekDet med til at afsløre en af hovedmændene bag MrDeepFakes – blot få dage efter nedlukningen. Hvordan lykkedes det? Og er det begyndelsen på enden for deepfake-porno? Vært og tilrettelægger: Daniel Cesar.

Om Podcasten

Hvis du har hørt radio i løbet af de seneste år, så har du med stor sandsynlighed hørt hans stemme. Radiovært Daniel Cesar har i løbet af de seneste år interviewet flere mennesker end de fleste; skuespillere, musikere, forskere, forfattere etc. Med en ph.d. i nysgerrighed og en lyst til at blive klogere på verden inviterer han i denne podcast aktuelle meningsdannere, kulturpersonligheder og forskere ind i sit studie til en samtale. Podcasten udkommer flere gange om ugen med nye spændende gæster, men kan også høres kl. 21 på NOVA.