Emil Rosenlund Høeg: Zuckerbergs briller

D. 26. september præsenterede Mark Zuckerberg det, som han selv kaldte de mest avancerede briller nogensinde; META's Orion. Men hvad er det for nogle briller? Er de så banebrydende, som hr. Zuckerberg vil have det til at lyde? Og hvilket potentiale er der i dem? Emil Rosenlund Høeg, som forsker i virtuel reality, gæster studiet til en snak om brillen, som nogen mener vil erstatte telefonen. Vært og tilrettelægger: Daniel Cesar.

Om Podcasten

Hvis du har hørt radio i løbet af de seneste år, så har du med stor sandsynlighed hørt hans stemme. Radiovært Daniel Cesar har i løbet af de seneste år interviewet flere mennesker end de fleste; skuespillere, musikere, forskere, forfattere etc.Med en ph.d i nysgerrighed og en lyst til at blive klogere på verden, så inviterer han i denne podcast meningsdannere, kulturpersonligheder og forskere ind i sit studie til en samtale. En til en dykker Daniel Cesar og dagens gæst ned i et aktuelt emne. Den daglige podcast udkommer hver dag kl. 05.