Finn Halfdan: Efterforskerens ultimative våben til opklaring af forbrydelser

I USA har politiet i flere år haft adgang til DNA-databaser fra private virksomheder, der minder om MyHeritage, 23andMe og Ancestry til at identificere kriminelle gennem genetisk slægtsforskning. Nu ønsker den danske regering at åbne op for lignende muligheder. Justitsminister Peter Hummelgaard har meldt ud, at et kommende lovforslag vil lande i starten af 2025. Det vil bane vejen for, at politiet i fremtiden kan bruge samme metode i deres efterforskning. Hvilken betydning vil det have for politiets arbejde? Og hvilke etiske og moralske aspekter af det, skal vi forholde os til som samfund inden det bliver en mulighed? Journalist og tidligere krimireporter Finn Halfdan, der er aktuel med krimien 'Elsket af Få' som berør samme emne, gæster studiet til en snak om teknologien, som synes at være efterforskerens ultimative våben. Vært og tilrettelægger: Daniel Cesar.

Om Podcasten

Hvis du har hørt radio i løbet af de seneste år, så har du med stor sandsynlighed hørt hans stemme. Radiovært Daniel Cesar har i løbet af de seneste år interviewet flere mennesker end de fleste; skuespillere, musikere, forskere, forfattere etc. Med en ph.d. i nysgerrighed og en lyst til at blive klogere på verden inviterer han i denne podcast aktuelle meningsdannere, kulturpersonligheder og forskere ind i sit studie til en samtale. Podcasten udkommer flere gange om ugen med nye spændende gæster, men kan også høres kl. 21 på NOVA.