Henrik Mahncke: Byen med størst livskvalitet

Hvad er det, der gør byen Knebel til en frontløber på livskvalitet? Er det huspriserne, landskabet eller noget helt tredje? Og hvad kan resten af landet lære af indbyggerne her? Daniel Cesar taler med Henrik Mahncke, som er analysechef i Realdania og idemanden bag den hidtil største undersøgelse af livskvalitet i Danmark. Er livskvaliteten generelt stigende eller faldende i Danmark? Kan vi aktivt fremme den? Lyt med, når vi udforsker, hvad der fremmer livskvalitet i Danmark. Vært og tilrettelægger: Daniel Cesar.

Om Podcasten

Hvis du har hørt radio i løbet af de seneste år, så har du med stor sandsynlighed hørt hans stemme. Radiovært Daniel Cesar har i løbet af de seneste år interviewet flere mennesker end de fleste; skuespillere, musikere, forskere, forfattere etc.Med en ph.d i nysgerrighed og en lyst til at blive klogere på verden, så inviterer han i denne podcast meningsdannere, kulturpersonligheder og forskere ind i sit studie til en samtale. En til en dykker Daniel Cesar og dagens gæst ned i et aktuelt emne. Den daglige podcast udkommer hver dag kl. 05.