Henrik Tingleff: Egodyrets dans

Hvorfor er det de karismatiske talere, dem med selvtilliden i top eller bare dem der fylder i rummet, der ender som vores ledere – frem for dem, der faktisk har de bedste kvalifikationer eller mest viden? Adfærdspsykolog og foredragsholder Henrik Tingleff besøger studiet til en snak om hvordan vores evolutionære instinkter påvirker vores beslutninger. Med udgangspunkt i sin nye bog, Egodyr, hjælper han os med at forstå, hvorfor vi ofte vælger ledere, der ikke nødvendigvis er de rette for flokkens bedste. Vært og tilrettelægger: Daniel Cesar.

Om Podcasten

Hvis du har hørt radio i løbet af de seneste år, så har du med stor sandsynlighed hørt hans stemme. Radiovært Daniel Cesar har i løbet af de seneste år interviewet flere mennesker end de fleste; skuespillere, musikere, forskere, forfattere etc.Med en ph.d i nysgerrighed og en lyst til at blive klogere på verden, så inviterer han i denne podcast meningsdannere, kulturpersonligheder og forskere ind i sit studie til en samtale. En til en dykker Daniel Cesar og dagens gæst ned i et aktuelt emne. Den daglige podcast udkommer hver dag kl. 05.