Jeppe Rønde: Det forbudte forhold

I sin barndom voksede Jeppe Rønde op med en far, som havde et misbrug. Opvækstens grænseløshed gjorde at han som barn udviklede et seksuelt forhold til sin søster. Den smertefulde fortid bearbejder han nu i sin nye fiktionsfilm Kærlighedens Gerninger, som tager afsæt i hans egne minder.I podcasten dykker vi ned i, hvor skammen har sit udspring, hvordan det har været for Jeppe at tale højt om den – og hvordan kunst kan blive en vej til bearbejdning af skamfulde følelser. Vært og tilrettelægger: Daniel Cesar.

Om Podcasten

Hvis du har hørt radio i løbet af de seneste år, så har du med stor sandsynlighed hørt hans stemme. Radiovært Daniel Cesar har i løbet af de seneste år interviewet flere mennesker end de fleste; skuespillere, musikere, forskere, forfattere etc. Med en ph.d. i nysgerrighed og en lyst til at blive klogere på verden inviterer han i denne podcast aktuelle meningsdannere, kulturpersonligheder og forskere ind i sit studie til en samtale. Podcasten udkommer flere gange om ugen med nye spændende gæster, men kan også høres kl. 21 på NOVA.