Josefine Stork: Uden kørekort til den hormonelle motorvej

Omkring halvdelen af verdens befolkning har en menstruationscyklus – alligevel bliver kvindekroppen stadig ikke taget alvorligt nok. Det mener journalist og forfatter Josefine Stork, som netop er udkommet med bogen Cyklusrevolutionen.Hun besøger Daniel Cesar og fortæller om, hvorfor vi har behov for en revolution i vores måde at forstå, tale om og leve med menstruationscyklussen. Vi taler om manglende viden og hvordan det føles at køre på en firesporet motorvej uden kørekort – en metafor for, hvordan mange kvinder navigerer i deres cyklus uden reel indsigt. Vært og tilrettelægger: Daniel Cesar.

Om Podcasten

Hvis du har hørt radio i løbet af de seneste år, så har du med stor sandsynlighed hørt hans stemme. Radiovært Daniel Cesar har i løbet af de seneste år interviewet flere mennesker end de fleste; skuespillere, musikere, forskere, forfattere etc.Med en ph.d i nysgerrighed og en lyst til at blive klogere på verden, så inviterer han i denne podcast meningsdannere, kulturpersonligheder og forskere ind i sit studie til en samtale. En til en dykker Daniel Cesar og dagens gæst ned i et aktuelt emne. Den daglige podcast udkommer hver dag kl. 05.