Matias Seidelin: Efter mordet på Charlie Kirk

Hvad fortæller det tragiske mord på den politiske aktivist Charlie Kirk om det USA, vi ser i dag? I denne episode taler vært Daniel Cesar med journalist og forfatter Mathias Seidelin, der som tidligere USA-korrespondent giver et skarpt blik på den dybe splittelse, den skærpede retorik og de politiske konsekvenser, mordet efterlader.Vi ser nærmere på reaktionerne i USA, de mulige konsekvenser for den politiske dagsorden og ikke mindst, hvordan Europa skal forholde sig til et USA, der synes mere polariseret end nogensinde. Vært og tilrettelægger: Daniel Cesar.

Om Podcasten

Hvis du har hørt radio i løbet af de seneste år, så har du med stor sandsynlighed hørt hans stemme. Radiovært Daniel Cesar har i løbet af de seneste år interviewet flere mennesker end de fleste; skuespillere, musikere, forskere, forfattere etc. Med en ph.d. i nysgerrighed og en lyst til at blive klogere på verden inviterer han i denne podcast aktuelle meningsdannere, kulturpersonligheder og forskere ind i sit studie til en samtale. Podcasten udkommer flere gange om ugen med nye spændende gæster, men kan også høres kl. 21 på NOVA.