Ole Rosenstand Svidt: Anmeldere ikke velkomne

Superstjernen Sabrina Carpenter spillede for nylig to udsolgte koncerter i Royal Arena – men pressen var ikke inviteret. Ingen anmeldere, ingen fotografer. Er det her et enkeltstående tilfælde, eller er det en trend? I denne episode taler Daniel Cesar med Ole Rosenstand Svidt, chefredaktør på musikmagasinet GAFFA, om hvorfor det er et skråplan, når kunstnere fravælger anmeldere. Vi dykker ned i koncertanmeldelsens rolle anno 2025, sociale mediers indflydelse, og hvordan kritikere skal navigere i en tid, hvor deres adgang til kunst og kunstnere bliver mere begrænset. Hvad mister vi, hvis den professionelle anmeldelse forsvinder? Vært og tilrettelægger: Daniel Cesar.

Om Podcasten

Hvis du har hørt radio i løbet af de seneste år, så har du med stor sandsynlighed hørt hans stemme. Radiovært Daniel Cesar har i løbet af de seneste år interviewet flere mennesker end de fleste; skuespillere, musikere, forskere, forfattere etc.Med en ph.d i nysgerrighed og en lyst til at blive klogere på verden, så inviterer han i denne podcast meningsdannere, kulturpersonligheder og forskere ind i sit studie til en samtale. En til en dykker Daniel Cesar og dagens gæst ned i et aktuelt emne. Den daglige podcast udkommer hver dag kl. 05.