Patricia Jiménez: Boysobering og kløften efter Metoo

I denne episode undersøger vi den nye datingtrend boysobering, der i 2024 er begyndt at få opmærksomhed på datingmarkedet. Begrebet handler om, at kvinder vælger at tage en pause fra dating og i stedet fokuserer på sig selv – en reaktion på de udfordringer og frustrationer, der kan opstå i moderne relationer. Men hvad er boysobering egentlig et udtryk for, og er det noget, der virkelig er ved at vinde frem i Danmark? Hvordan hænger det sammen med bevægelser som #MeToo, og hvad betyder det for kvinder, der ønsker at finde balance mellem selvstændighed og kærlighed? Parterapeut og sexolog Patricia Jiménez gæster studiet og deler sine tanker om denne nye trend og dens betydning for datinglivet i dag. Vært og tilrettelægger: Daniel Cesar.

Om Podcasten

Hvis du har hørt radio i løbet af de seneste år, så har du med stor sandsynlighed hørt hans stemme. Radiovært Daniel Cesar har i løbet af de seneste år interviewet flere mennesker end de fleste; skuespillere, musikere, forskere, forfattere etc.Med en ph.d i nysgerrighed og en lyst til at blive klogere på verden, så inviterer han i denne podcast meningsdannere, kulturpersonligheder og forskere ind i sit studie til en samtale. En til en dykker Daniel Cesar og dagens gæst ned i et aktuelt emne. Den daglige podcast udkommer hver dag kl. 05.