Per Juul Carlsen: I 2023 døde Per i 10 minutter...

I 2023 faldt Per Juul Carlsen om på en fodboldbane – hans hjerte stod stille i 10-12 minutter. I det tidsrum var han død. Den voldsomme hændelse kom til at vende op og ned på hans liv. Mødet med døden kastede nyt lys over hans forhold til sin afdøde far og gav en dybere forståelse af den afskedigelse, han netop havde været igennem. Nu er han aktuel med bogen Det Gavmilde Attentat og gæster studiet til en samtale om, hvordan hjertestoppet ikke bare tog livet fra ham – men gav ham det tilbage og gjorde ham menneskeligt rigere. Vært og tilrettelægger: Daniel Cesar.

Om Podcasten

Hvis du har hørt radio i løbet af de seneste år, så har du med stor sandsynlighed hørt hans stemme. Radiovært Daniel Cesar har i løbet af de seneste år interviewet flere mennesker end de fleste; skuespillere, musikere, forskere, forfattere etc.Med en ph.d i nysgerrighed og en lyst til at blive klogere på verden, så inviterer han i denne podcast meningsdannere, kulturpersonligheder og forskere ind i sit studie til en samtale. En til en dykker Daniel Cesar og dagens gæst ned i et aktuelt emne. Den daglige podcast udkommer hver dag kl. 05.