Thor Farlov: Drømmen om at blive den største

I denne episode får Daniel Cesar en ærlig og personlig snak med Thor Farlov, der har taget et markant skridt i sin musikalske rejse. Efter at have opnået stor succes med duoen Citybois i 2015, kastede han sig i 2020 ud i soloeventyret med sit første album. Nu er han tilbage med sit andet album, Fri, som han selv ser som sin "rigtige" debut. Thor fortæller om sin musikalske udvikling, samarbejder og hvordan hans ambitioner har ændret sig over tid.Vært og tilrettelægger: Daniel Cesar.

Om Podcasten

Hvis du har hørt radio i løbet af de seneste år, så har du med stor sandsynlighed hørt hans stemme. Radiovært Daniel Cesar har i løbet af de seneste år interviewet flere mennesker end de fleste; skuespillere, musikere, forskere, forfattere etc.Med en ph.d i nysgerrighed og en lyst til at blive klogere på verden, så inviterer han i denne podcast meningsdannere, kulturpersonligheder og forskere ind i sit studie til en samtale. En til en dykker Daniel Cesar og dagens gæst ned i et aktuelt emne. Den daglige podcast udkommer hver dag kl. 05.