Pårørendes besøg i Vejle Arrest

I denne episode kan du møde Stina, som er børneansvarlig i Vejle Arrest, og komme med hende på arbejde i besøgsafdelingen. Hvert år modtager danske fængsler over 200.000 besøg fra pårørende. Det er fængselsbetjentenes ansvar, at de pårørende kan føle sig trygge, når de besøger den indsatte i fængslet. Samtidig er det vigtigt, at en indsat bevarer kontakten til sine pårørende under afsoningen, da det har stor betydning for deres indbyrdes relation, når den indsatte bliver løsladt igen. Undersøgelser har vist, at særligt kontakten til nære familiemedlemmer som børn, har stor betydning for, at den indsatte kommer tilbage på rette kurs og er med til at forhindre tilbagefald til kriminalitet. Podcasten er co-produceret for Kriminalforsorgen af Lyd & Co og Bauer Media. Journalist: Mie Brandstrup, medvirkende: Kenneth Andersen, Lars Rasmussen, fængselsbetjent, Stina.

Om Podcasten

"Du er meget bedre stillet med et stærkt menneskesyn, end en stærk arm", siger Lasse, der er fængselsbetjent i Kragskovhede. I denne podcast-serie inviteres lytterne med ind bag murerne, og får et unikt indblik i en uforudseelig hverdag som fængselsbetjent. Det er fængselsbetjentene, der sikrer, at offentligheden kan føle sig tryg og samtidig er det fængselsbetjentens opgave at støtte og vejlede de indsatte i deres resocialiseringsproces. Hvordan balancerer man mellem de bløde værdier og brugen af hårde magtmidler? Podcastserien er en co-produktion mellem Bauer Media og Lyd&Co for Kriminalforsorgen. Journalist: Mie Brandstrup, medvirkende: Lars Rasmussen og Kenneth Andersen, som begge er ansat i Kriminalforsorgens rekrutteringsteam. Hvis du vil læse mere om mulighederne for at blive fængselsbetjent, så klik ind på blivfængselsbetjent.dk