Energieffektivisering i industrien: Sådan styrker det både klimaet og konkurrenceevnen

I dette afsnit af Energi til fremtiden taler vært Søren Vejby med Dennis Staun, direktør for Region Syd hos NOVISOL A/S, om energieffektivisering i industrien – og hvorfor det ikke bare handler om klima, men også om konkurrenceevne og bundlinje. Vi ser nærmere på den nye europæiske standard EN 17 956, som gør det lettere for virksomheder at måle og dokumentere deres energiforbrug. Dennis Staun forklarer, hvordan standarden fungerer, og hvordan den kan anvendes som et strategisk værktøj i både drift og udbud. Hør også, hvorfor teknisk isolering er en af de mest rentable investeringer, og hvordan virksomheder kan bruge energieffektivitet som et stærkt konkurrenceparameter i fremtiden. Lyt med, og bliv klogere på, hvordan din virksomhed kan tage det næste skridt i den grønne omstilling – på en måde, der både kan mærkes på miljøet og på bundlinjen.Podcasten har sponsoreret indholdGæst:Daniel Staun, direktør for Region Syd hos Norisol A/SVært: Søren VejbyProduktion: Martin AndersenKoncept: Julie Brix

Om Podcasten

Med en ny energi- og klimapodcast sætter Green Power Denmark og erhvervsmediet Business Review sammen med virksomheder i energibranchen og eksperter fokus på morgendagens grønne udfordringer og løsninger. Klimakrisen buldrer afsted. Juli blev den varmeste måned nogensinde målt, og vi er langt fra målet om at holde klodens temperaturstigning under 1,5 grader. Samtidig befinder vi os i usikre tider. Der er krig i Europa, og vi har lige været igennem en energikrise, som måske vender tilbage til vinter. På det bagtæppe lancerer Green Power Denmark og erhvervsmediet Business Review en energi- og klimapodcast. Her vil Green Power Denmarks adm. direktør Kristian Jensen hver tirsdag sammen med virksomheder i energibranchen og eksperter diskutere, hvordan vi får skabt morgendagens energisystem, der leverer grøn, sikker og billig energi.Der vil blandt andet være fokus på udfordringerne i den grønne industri, udbygningen af grøn energi på land og til vands, Co2 fangst, Power-to-X og den el-infrastruktur, der binder hele den grønne omstilling sammen.