#20 (del 2): Børnenes problem, forældrenes ansvar

For 50 år siden var det fleste dressurryttere mænd. Dressuren som disciplin har rødder i militærets verden, hvor soldater dresserede hestene til det ypperste inden for krigsførelse. Meget har ændret sig. I dag forbindes dressur med femininitet og er af samfundet kategoriseret som en kvindesport. Hvordan opstår mobning, når drenge dyrker dressur? Vi taler med 19-årige Kristian Würtz Green, der er international dressurrytter og med i bruttotruppen til ungdomslandsholdet. Kristian har et rigtig godt råd til alle drenge, der går til ridning. Vi har desuden en vaskeægte mobbeforsker med på en telefon, Lotte Ekelund Kotzebue, som taler om et forældet mobbesyn og hvad man som forælder skal stille op mod mobning. Mobning er, ifølge Lotte, børnenes problem, men de voksnes ansvar. Vi skal igen beklage den dårlige lyd, som skyldes at udsendelsen er optaget via SKYPE hjemmefra. Vi er tilbage i studiet i næste uge.

Om Podcasten

Equicast er tilbage! Din vært, Laura Krebs, tager dig med på en rejse ind i hestens hjerte og undersøger velfærden hos vores rideheste.Episoderne er en blanding af engagerende samtaler med stærke stemmer i debatten, indsigt fra dygtige fagfolk og nærværende reportager direkte fra græsmarken. Vi dykker ned i de store spørgsmål, de svære dilemmaer og de inspirerende historier, der former vores forståelse af heste og deres trivsel. Lyt med, og vær en del af samtalen om, hvordan vi kan skabe en bedre fremtid for heste. Vil du støtte Equicast? Gå til www.patreon.com/Equicast.